Arne Honoré
Født: 30-8-1922 i Fredericia
Død: 19-12-2008 (86 år) Mindebog
Gravsted: Greve Kirkegård (fællesgrav)

Billede af Arne Honoré
Biografi
Arne Honoré, der var søn af typograf Johs. Honoré, var oprindelig typograf, men begyndte i 1946 sin journalistiske karriere hos den socialdemokratiske presse i Jylland, først ved Sønderjydens lokalredaktion i Haderslev og siden hos Frit Folk i hans fødeby, Fredericia. Her mødte han radioens legendariske underholdningschef, Svend Pedersen, da denne kom til byen med sit omrejsende program "Gøglervognen". Arne Honoré leverede nogle lokale spørgsmål til programmet og fandt på den måde vej ind til Danmarks Radio. I 1951 blev han tilknyttet Radioens Underholdningsafdeling som freelance-medarbejder og fra 1. april 1954 som programsekretær. I midten af 1950'erne lavede han quiz-programmer, og i 1957 var han medvært på programmet "Underholdning for millioner", et støttearrangement til fordel for Ungarnshjælpen. Siden blev Arne Honoré en kendt og populær radiostemme. Han bestyrede i flere perioder ønskeprogrammet "Giro 413", og i 1977 blev han som ankermand i telefonprogrammet "Gæt en sang" tildelt prisen "Den gyldne rose", ligesom han året efter af et ugeblad blev kåret til "Årets radiofavorit". Blandt de mange øvrige Honoré-programmer kan nævnes "Køreklar", "Sejlklar", "Udfordring til Dem" og grammofoncauserier om bl.a. jazz. I 1977 valgte et ugeblads læsere ham som den bedste radiounderholder og han fik tildelt "Den Gyldne Rose". Året efter valgte et andet ugeblads læsere ham som Årets Radiofavorit. Arne Honoré gik i 1989 på pension efter 38 års ansættelse ved Danmarks Radio. Han medvirkede i filmen "Soldaterkammerater", hvor han bl.a. sang sammen med Bent Weidich og Aksel Schiøtz. Arne Honore blev i 1960 gift med sangerinden Birthe Buch (26-12-1928 - 31-12-1998)


Har medvirket i følgende 1 film:
Soldaterkammerater (1958)Præsenterer Soldaterstafetten