BiografiF. P. Jac, der var døbt Flemming Palle Jacobsen, producerede siden sin debut i 1976 omkring 70 værker, heraf ca. 40 digtsamlinger. Han stod også bag romaner og radiospil, skrev sangtekster til og sammen med
Michael Falch og optrådte enkelte gange på film, bl.a. da han spillede sig selv i instruktøren
Christian Braad Thomsens film "Den blå munk". Den første af hans bøger var "Munken brænder på" fra 1978 og allerede året efter kom bogen "Jeg er fandme til". F.P. Jac var især kendt for digtsamlingen "Misfat" som han udgav i 1980. I samarbejde med Asger Schnack og Klaus Høeck udgav han desuden flere digtsamlinger under fællespseudonymet Bandet Nul. Han blev en af tidens store digtere og modtog gennem årene en lang række udmærkelser og hæderspriser bl.a. Holger Drachmann-Legatet og Johannes Ewald Legatet, ligesom han siden 1998 modtog Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Så sent som den 28. november 2008 blev han hædret med Det Danske Akademi's store pris.