Christian Braad Thomsen
Født: 10-12-1940 i Bjertrup, Hørning sogn, Jylland

Biografi
Christian Braad Thomsen, filminstruktør og forfatter, er søn af husmand Thøger Braad Thomsen (død 1973) og hustru Sara Pedersen (død 1987). Han blev uddannet som instruktør fra Den Danske Filmskole i 1969 og har siden været en integreret del af dansk film. Ikke mindst på grund af hans store produktion og talrige portrætter af blandt andet så forskellige personer som Alfred Hitchcock, Rainer Werner Fassbinder, Sigmund Freud og Bob Dylan. Christian Braad Thomsen debuterede med "Kære Irene" (1971), og siden fulgte bl.a. hjemstavnsfilmen "Herfra min verden går" (1976), den psykoanalytisk inspirerede "Smertens børn" (1977) og kvindekomedien "Koks i kulissen" (1983), der fik prisen som bedste film på Atlantic Film Festival. Han har også skabt de litterære portrætter "Karen Blixen - Storyteller" (1995), "Morten Korch - solskin kan man altid finde" (1999) og "Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene" (2002). Hans spillefilm "Den blå Munk" (1998) blev udmærket med Carl Th. Dreyer-prisen. I årene 1975-1997 dannede han par med maler og filminstruktør Jytte Rex.


Har medvirket i følgende 5 film:
Smertens børn (1977)Fortælleren
Kniven i hjertet (1981)Manden på trappen
Belladonna (1981)Chefen
Den blå munk (1998)Stamkunde
Humørkort-stativ-sælgerens søn (2002)Krybdyrsekspert

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Klovn (2005-2018) 42 Christian Braad Thomsen

Har arbejdet med følgende 10 film:
Kære Irene (1971)Manuskript, Ide, Instruktion, Producent
Smertens børn (1977)Produktion, Instruktion, Manuskript
Achilleshælen er mit våben (1979)Produktions assistent
Drømme støjer ikke, når de dør (1979)Instruktion, Manuskript
Belladonna (1981)Superviserende producer
Kniven i hjertet (1981)Instruktion, Produktion, Manuskript
Koks i kulissen (1983)Instruktion, Manuskript
Isolde (1989)Associeret producer, Manuskript
Planetens spejle (1992)Kunstnerisk konsulent
Den blå munk (1998)Manuskript, Instruktion

Link til yderligere info:
http://braadthomsen.com/