BiografiEmilius Peter Christian Madsen var skuespiller, filminstruktør og sammen med Ravn Johnsen kunstnerisk leder og direktør for filmselskabet A/S Filmfabriken Heimdal med atelier "Sommerlyst". Han blev senere gørtler. Emilius Madsen var netop udlært som gørtler, da han traf teaterdirektør Oddgeir Stephensen og rejste med ham på turné i provinsen. I ensemblet var også
Valdemar Psilander - stumfilmens helt nummer eet - og som Psilander blev Emilius Madsen draget af filmen. Han var med i
Asta Nielsen-film, drog til Berlin og lavede sine egne film, skrev og iscenesatte, spillede roller ved siden af, tjente en formue og satte den til igen. Da filmeventyret var forbi kom Emilius Madsen hjem til Danmark igen og tog sit gamle håndværk op i form af kunstneriske bronze- og messingting. Bl.a. udførte han kopier af museumsgenstande.