BiografiBue Wandahl, skuespiller, der er søn af den legendariske sognepræst i Aarhus Domkirke, Broder Wandahl, blev uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1990 og var ansat i ensemblet på teatret frem til 2001, hvorefter han blev tilknyttet Aalborg Teater frem til 2007. Han har bl.a. haft roller som parcelhustyrannen i "Snart kommer tiden" i 2000, forretningsmanden i "Vinter" 2002, Petrucchio i musicalen "Kiss Me Kate", Hitler i "Albert Speer" 2003 og kontormanden i "The Full Monty" i 2005. Siden 2007 har han prøvet kræfter med helt andre fag, først som vinmand og siden som postbud. I foråret 2010 spillede han fængselspræsten i "Besættelse" på Svalegangen inden han vendte tilbage til Aarhus Teater i efteråret 2010. I de seneste år har han gjort indtryk i en række roller, bl.a. som den gysende iskolde biskop i "Fanny og Alexander" og som pastor Manders i "Gengangere". Bue Wandahl var den morsomme tjener i "Den Gerrige" og har siden 2010 medvirket i "Hamlet", "Nekrologer", "Frankenstein", "Kirsebærhaven", musicalen "La Cage aux Folles" og "Den gerrige". Bue Wandahl er gift med skuespillerinden
Kirsti Kærn.