Kirsti Kærn
Født: 7-2-1970 (54 år) i Maniitsoq, Grønland
Biografi
Kirsti Kærn er uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater i 2000. Forinden medvirkede hun i studenterrevyen "Mirakler i Marts" i 1995. I 2000 spillede hun Leonora i "Tjenere som herskaber" og havde i 2004 rollen som Albertine Simonet i "På sporet af den tabte tid" på Aarhus Teater. På Team Teatret i Herning har hun i 2007 spillet med i "Og så gik de ind i historiens mørke". Kirsti Kærn har desuden bl.a. medvirket i "Jean de France" og spillede Dr. Kalmenius i "Det fortryllede Urværk" i Filurens Teatersal i Musikhuset i Aarhus. Hun er gift med skuespilleren Bue Wandahl.