Claes Bang
Født: 28-4-1967 (57 år) i Odense
Biografi
Claes Kasper Bang, skuespiller, der er søn af Bjarne Bang (død 2010) og Mimi Bang, blev uddannet på Statens Teaterskole i 1996 og debuterede samme år på børneteatret Skægspiren. Han fik anmelderroser for sin rolle som Pelléas i "Pelléas og Mélisande" på Kaleidoskop i 1997 samt året efter i "Kondylomer" på samme teater. Han har haft forskellige roller på Det Danske Teater, Husets Teater og Århus Teater, hvor han bl.a. medvirkede i "Gregersen Sagaen" og "Idioten". I perioden 2001 til 2004 var Claes Bang tilknyttet Aalborg Teater, hvor han fik et markant gennembrud i monologen "Ondskaben". Han medvirkede på Aalborg Teater i en række forestillinger bl.a. "De lærde damer", "Jorden rundt på 80 dage" og "Boblerne i Bækken". Claes Bang er bedst kendt fra TV-serien Anna Pihl hvor han spiller Anna Pihls's kæreste og kollega Martin. I 2017 modtog han en European Film Award som årets bedste mandlige hovedrolle for filmen "The Square". Claes Bang blev i 2010 gift i København med fotograf og makeup-artist Lis Kasper Bang (Lis Louis-Jensen) (f. 15-09-1965).
Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
The Square (2017) | Christian |