Casper Christensen
Født: 22-8-1968 (56 år) i Kerteminde

Billede af Casper Christensen
Biografi
Casper Lindholm Christensen, manuskriptforfatter, skuespiller og kreativ direktør, er søn af kreativ direktør Lars Christensen og socialpædagog Ulla Lindholm Christensen (født Hansen). Han tog som 17-årig på high school i USA og da han vendte hjem til Danmark arbejdede han som lagerarbejder og lavede komiske shows på strøget. Han fik i begyndelsen af 1990erne succes som stand-up-komiker og slog igennem i DR med børne- og ungdomsprogrammerne "Hvaffor en hånd" og "Transit". I 1994 havde han sit eget program med eksperimenterende komik på TV3. Året efter fik han et folkeligt gennembrud på TV i underholdningsprogrammet "Husk lige tandbørsten". Og et par år efter stod han for radiounderholdning med "Tæskeholdet", der bl.a. smed deres bukser ud af vinduet på Rosenørns Alle og inviterede til bodytequila med barmfagre kvinder i studiet. Derefter fulgte et par fiaskoer inden han i slutningen af 1990erne atter fik succes med "Casper og Mandrilaftalen" på DR2. Senest har han sammen med Frank Hvam på TV spillet fremtrædende roller i "Langt fra Las Vegas" og kæmpesuccesen "Klovn", ligesom han var vært i programmet "Deal No Deal". Med "Langt fra Las Vegas" viste han også at have talent som manuskriptforfatter. Fra 1991 til 1993 dannede han par med tv-værten Lotte Larzen. Casper Christensen var fra 1996 til 2003 gift med studieværten Anette Toftgaard. I otte år dannede han derefter par med skuespillerinden Iben Hjejle. Siden 2011 har han dannet par med den 18 år yngre Isabel Christensen (født Friis-Mikkelsen), som han giftede sig med i Vor Frue Kirke i København den 13. september 2014.

Bøger om Casper Christensen:
"Casper" af Martin Kongstad


Har medvirket i følgende 8 film:
Hannibal & Jerry (1997)Ismand
Inkasso (2004)Flemming - Hundefrisør
Direktøren for det hele (2006)Gorm
Klovn - the movie (2010)Casper Christensen
Player (2013)Theo
Klovn Forever (2015)Casper
Dan Dream (2017)Thorkild Bonnesen
Klovn the Final (2020)Casper

Har medvirket i følgende 6 TV-serier:
Langt fra Las Vegas (2001-2003)Casper Christensen
Hvor svært kan det være (2002-2002) 13 Thomas V. - Louises gamle kæreste
Klovn (2005-2022)Casper Christensen
Deroute (2008) 4 5 Christian Caspersen, skuespiller
Grethe (2016) 2 Skydeinstruktør
Undskyld, Norge (2019)

Har lagt stemme til følgende 4 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Svaneprinsessen (1994)Prinsens ven Brumle
Stor Ståhaj (2004)Oscar
Rejsen til Saturn (2008)
Ronal Barbaren (2011)

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
The Hustle (2019)

Har arbejdet med følgende 6 film:
Inkasso (2004)Manuskript konsulent
Klovn - the movie (2010)Historie, Manuskript
Klovn Forever (2015)Manuskript, Executive Producer
Undercover (2016)Manuskript
Dan Dream (2017)Manuskript
Klovn the Final (2020)Manuskript

Har arbejdet med følgende 2 TV serier:
Langt fra Las VegasManuskript
KlovnIde, Manuskript