Lise-Lotte Norup
Født: 12-4-1951 (73 år) i Frederiksberg

Biografi
Lise-Lotte Norup, skuespiller, er datter af fabrikant Poul Christian Norup og hustru Edith Astrid Arvedsen. Efter modelarbejde medvirkede hun i ABC-forestillingen "Solstik" og fik sit filmgennembrud i 1971 med "Det er nat med fru Knudsen", hvor hun spillede en af hovedrollerne og havde et par nøgenscener. Hun optrådte derefter i flere sengekant-film og som nøgenmodel i "Rapportpigen" og disse filmroller satte hende i en bås gennem de følgende ti år. I midten af 1970erne uddannede hun sig til lægesekretær. Senere har hun på teatret haft hovedroller i mange forestillinger på københavnske teatre og turnéteatre. Hun har bl.a. spillet Sheila i "Hair", Maria Magdalene i "Godspell", i skuespillet "Riv stykket ud" på Privat Teatret og i "Mary/Marilyn" på Det Danske Teater. Hun var fast tilknyttet Amager Scenen i Jørgen Buckhøjs direktørperiode og havde her bl.a. rollen som musen i "Mød mig på Cassiopeia" i 1995. I 1980erne startede hun sammen med sin mand, skuespilleren Lasse Lunderskov, en revy i Silkeborg og har iøvrigt haft megen revyoptræden, bl.a. i Hjørring-revyen, Tivoli-revyen og Nykøbing Falster Revyen. Hun har sunget i forskellige pigesangtrioer - først i "Hans mosters vovse" og senere i "Swing Sisters" og i blondine-showet "Golden Retrievers". Lise-Lotte Norup var TV-quizdeltager i "Ser man det" og "Ordet på bordet". Lise-Lotte Norup har også udgivet 4 kogebøger om sund og sjov mad: "Lise-Lotte Norups Salatbog", "Lise-Lotte Norups Store Salatbog", "Lise-Lotte Norups Suppebog","Lise-Lotte Norups Dessertbog". Hun modtog i 1995 "Simon Spies Showpris" og i 1999 "Karen Bergs Hæderslegat". Hun blev den 17. juli 2011 gift i St. Ibbs Kirke på Hven med komponisten Bo Sigaard.


Har medvirket i følgende 18 film:
Tre slags kærlighed (1970)Ung kvinde i hippiemiljø
Den røde rubin (1970)Gerda
Det er nat med fru Knudsen (1971)Pigen
Kære Irene (1971)Buspassager
Tandlæge på sengekanten (1971)Frk. Lise - massagepige
Rektor på sengekanten (1972)Brud
Solstik på badehotellet (1973)Eva Linde
Romantik på sengekanten (1973)Kontordame hos Larsen
Rapportpigen (1974)Vivi
Der må være en sengekant (1975)Inger, Svends kone
Familien Gyldenkål vinder valget (1977)Massagepige
Fængslende feriedage (1978)Togstewardesse
Mord i mørket (1986)Redaktionssekretær
Mord i Paradis (1988)Redaktionssekretær
Tekno Love (1989)Roberts mor
Forbudt for børn (1998)Klaras mor
Nattens engel (1998)Leilah
Anna (2000)Toms sekretær

Har medvirket i følgende 4 TV-serier:
En by i Provinsen (1977-1980) 6 Marianne Toft
Strandvaskeren (1978) 1 Receptionist
Ugeavisen (1990-1991)Connie Andersen
Mit liv som Bent (2001)Kollega

Har medvirket i følgende 30 revyer:
Amager Scenen 1985
Damhuskroen 1995
Faaborg Sommerkabaret 1984
Gillelejerevyen 2011 2018
Græsted Revyen 2002
Hjørring-Revyen 2001
Hotel Nørrevinkel - Lemvig 1990
Hotel Trouville Hornbæk 1986
Kolding Sommerrevy 2003 2006 2008
Lindenborg Revyen 1988 1989 1994
Nyhavns-Revyen 1984 1987
Nykøbing F. Revyen 2004 2005 2007
Randers Sommer Revy 2009 2010
Sandkroens Sommerrevy 1992
Silkeborg Sommerteater 1981 1982 1983
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1987
Sønderborg Revyen 2010
Tivoli 1985
Tivoli Frihedens revyer - Århus 1991

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Adventure in Denmark (1973)

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
For hyggens skyld (2018)Tekst

Bøger om Lise-Lotte Norup:
Himmelmor - retten til en værdig død af Lise-Lotte Norup og Hans-Georg Møller

Link til yderligere info:
http://www.liselottenorup.dk