Thomas Vinterberg
Født: 19-5-1969 (55 år) i Frederiksberg

Biografi
Thomas Vinterberg, filminstruktør, er søn af journalist, redaktør Søren Vinterberg (f. 13-11-1944) og hustru afspændingspædagog Ingerlise Vinterberg (født West). Han voksede op i et kunstnerisk socialistisk kollektiv ved Strandvejen, hvorfra forældre rejste, mens Thomas og en storesøster blev. Thomas Vinterbreg blev optaget på Den Danske Filmskole i København i 1989 som den yngste elev nogensinde. Han blev uddannet som instruktør i 1993 med afgangsfilmen "Sidste Omgang". Samme år modtog filmen juryens og producernes pris på The International Student Film Festival i München og senere førsteprisen i Tel Aviv og i 1994 blev filmen Oscar-nomineret. Han instruerede TV-filmen "Slaget på Tasken" og i 1994 brød han igennem med novellefilmen "Drengen der gik baglæns". Filmen blev prisbelønnet verden over - blandt andet på Nordisk Panorama i Island, The International Short Film Festival i Clermont-Ferrand i Frankrig og på Toronto Film Festival. I 1995 stiftede Thomas Vinterberg sammen med instruktør kollegaen Lars von Trier Dogme 95 og året efter instruerede han sin første spillefilm "De største Helte". Filmen vandt 3 Robert priser. Som dogmeinstruktør fik han i 1998 sit gennembrud med spillefilmen "Festen". Filmen modtog også et hav af priser verden over bl.a. Special du Jury på Cannes Film Festivalen i 1998, Fassbinder Award ved European Film Award, 1998, L.A. Film Critics Award i 1998 for bedste udenlandske film, N.Y. Film Critics Award i 1998 for bedste udenlandske film, syv Robertpriser og tre Bodilpriser. Filmen blev solgt til stort set hele verden og blev en stor succes. og deltog i Cannes Film Festivalen. I 2003 lavede han "It's All About Love" med Joaquin Phoenix og Claire Danes i hovedrollerne. I 2005 lavede han filmen "Dear Wendy" og i 2007 "En Mand Kommer Hjem". Thomas Vinterbergs film "Druk" vandt i 2020 alle priser, den var nomineret til ved European Film Awards, der anses som det europæiske svar på Oscar-uddelingen. Ved prisuddelingen vandt han statuetten for "Bedste Europæiske Instruktør" og sammen med Tobias Lindholm også prisen for "Bedste Europæiske Manuskript". Filmen "Druk" blev i marts 2021 nomineret til en Oscar og samtidig blev Thomas Vinterberg selv nomineret til en Oscar i kategorien "Bedste Instruktør". I april 2021 vandt hans film Oscar-statuetten for "Bedste Internationale Film" ved prisuddelingen i Los Angeles. Thomas Vinterberg blev den 30. juli 1990 gift med teaterchef og teaterinstruktør Maria Walbom Vinterberg (f. 26-08-1966). Ægteskabet blev opløst i 2007 og den 3. juli 2010 blev han gift i Svanninge Kirke på Fyn med skuespillerinden Helene Reingaard Neumann.


Har medvirket i følgende 2 film:
Festen (1998)Taxachauffør
Jagten (2013)Sig selv

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Deroute (2008) 1 2 4 5 6 Morten Bertelsen, instruktør

Har arbejdet med følgende 9 film:
Tekno Love (1989)Specielle effekter, Runner
De største helte (1996)Manuskript, Instruktion
Festen (1998)Instruktion, Manuskript, Ide
En mand kommer hjem (2007)Instruktion, Manuskript
Hvid nat (2007)Executive Producer
Submarino (2010)Instruktion, Manuskript
Jagten (2013)Instruktion, Manuskript
Kollektivet (2016)Manuskript, Instruktion
Druk (2020)Instruktion, Manuskript

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Familier som voresInstruktion, Manuskript

Priser, legater m.m:
Robert for Årets adapterede manuskript  i filmen Kollektivet (2017)