Thomas Bang
Født: 18-5-1970 (54 år) i Frederiksberg

Biografi
Thomas Bang, skuespiller, musiker, oversætter, der er søn af psykiater Jens Bang og socialrådgiver Lis Bang (født Hulvej Pedersen) (død 2001), blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2001. Efter flere roller på Odense Teater, og en tur forbi Østre Gasværk, var han fra 2002-05 med i ensemblet på Aalborg Teater, hvor han bl.a. havde den gennemgående rolle som Jacob i "Gregersen Sagaen" og rollen som Kasimir i "Kasimir og Karoline". Thomas Bang var idémand, oversætter og skuespiller på den Reumertvindende Nick Cave Teaterkoncerten, der havde urpremiere på Aarhus Teater i 2006. Desuden har han haft væsentlige teateropgaver i Bash på Katapult, Den grønne elevator i Tisvilde Kanonhalløj, Bang Bang a Space Cabaret på Bellevue Teatret, Bennys Badekar på Det Kongelige Teater samt Nordkraft på Teater Nordkraft/Aalborg Teater. På film og tv har han blandt andet medvirket i "Rejseholdet", "Anna Pihl" og den Robertnominerede kortfilm "Forsvunden". Thomas Bang har desuden en fortid som forsanger og guitarist i bandene Stonk og M. Thomas Bang blev den 23. juni 2008 gift i Las Vegas med skuespillerkollegaen Marie Louise Wille.


Har medvirket i følgende 5 TV-serier:
Anna Pihl (2006-2008) S1E6 Forkert voldtægtsmand
Kristian (2009-2011) 6 Niels
Dicte 2 (2014) 3 Marie
Bedrag (2016-2019) 17 Kunde på værksted
Herrens veje (2017-2018) S1E10 Lastbilchauffør