Lene Maimu
Født: 24-7-1944 (79 år) i Frederiksberg

Biografi
Lene Maimu (oprindelig Østergaard), skuespiller, der er murermesterdatter, blev uddannet som balletdanserinde hos Edite Frandsen. Hun medvirkede som danserinde i TV-balletter og på turnéer med Den Skandinaviske Ballet. Som 21-årig blev hun optaget på Det kongelige Teaters dramatiske elevskole og fik sin debut i april 1966 i komedien "Tag dig lidt af Amelie". Hun studerede også ved Accademia d'Arte Drammatica, Silvio d*Amico i Rom. Som 22-årig gik hun i samarbejde med sin ægtefælle skuespilleren Hans Chr. Ægidius og stod bag en række sommerrevyer. Lene Maimu havde engagementer ved Fiolteatret, Dansk Skolescene, Joker Teatret og på Teatre Immagine i Italien. På Gladsaxe Teater medvirkede hun i "Kaptajnen fra Köpenick" og i "August, din klovn". Hun blev landskendt, da hun i 1979 medvirkede i DRs julekalender "Jul i Gammelby". I årene omkring årtusindskiftet havde hun succes landet over i to-mandsrevyen "dit og dat" sammen med Rasmus Krogsgaard. Hun har de senere år været oplæser og foredragsholder. På film havde hun rollen som Annie i "Man sku' være noget ved musikken". Lene Maimu blev den 16. marts 1967 gift med skuespilleren Hans Christian Ægidius.


Har medvirket i følgende 12 film:
Der var engang (1966)Tilskuer til gøglerne
Man sku' være noget ved musikken (1972)Annie
Mor, jeg har patienter (1972)Deltager i TV-diskussion
Den kyske levemand (1974)Rya Rya
Mafiaen - det er osse mig (1974)Sygeplejerske
Ta' det som en mand, frue (1975)Demonstratør af skønhedsmiddel
Elvis Hansen - en samfundshjælper (1988)Meta
Casanova (1990)Engelsk dame
Roser og persille (Tango for tre) (1993)Gæst på La Paloma
Kun en pige (1995)Tante Karen
Anja og Viktor - Brændende kærlighed (2007)Ældre dame
Klassefesten (2011)Plejehjemsbeboer

Har medvirket i følgende 3 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) 65 En af Bo's piger
Krigsdøtre (1981) 5
Krøniken (2004-2007) 7 Frk. Nystrøm - beboer på pensionatet

Har medvirket i følgende 9 revyer:
ABC Teatret, Horsens 1979
Cirkusrevyen 1978
Dronningmølle Revyen 1977
Gillelejerevyen 1976
Horsens Sommerrevy 1979
Kobæk - Sommerrevyen 1985
Limfjordsrevyen 1986
Slimminge Kro 1986
Stig på 1975

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Jul i Gammelby (1979,1983,1994,2009)Louise -Borgmesterens kone

Link til yderligere info:
http://www.lenemaimu.dk/