Arne Seldorf
Født: 2-7-1935 i Højby v/ Odense
Død: 30-12-2003 (68 år)
Gravsted: Ganløse Kirkegård

Billede af Arne Seldorf
Biografi
Arne Seldorf, skuespiller, der var søn af rentier Carl Christian Seldorf (26-06-1883 - 1951) og hustru jordemoder Anne Catharina Seldorf, f. Nielsen (12-07-1903 - 1982), blev uddannet som balletdanser på Det kgl. Teater og blev derefter uddannet på teatrets skuespilskole efter at have læst hos Einar Juhl. Han var medlem af Radioens Juniorscene i 1950erne. Arne Seldorf gjorde sig i fjernsynets barndom bemærket som den sindssyge unge kong Christian VII i opsætningen af "Paladsrevolution" i et fremragende samspil med bl.a. Astrid Villaume. Senere koncentrerede han sig om at arbejde som tekster ved Danmarks Radio og oversatte talrige spillefilm og udenlandske tv-programmer. Arne Seldorf medvirkede kun i 5 små roller i danske spillefilm. I sin egenskab af skuespiller blev han ofte brugt som oplæser af litteratur i DR.


Har medvirket i følgende 6 film:
Vesterhavsdrenge (1950) 
Far til fire i sneen (1954)Hotelgæst
Peters landlov (1963)Sømand der taler meget om piger
Frøken Nitouche (1963)Løjtnant ved 27. Husarregiment
Støv for alle pengene (1963) 
Premiere i Helvede (1964)Påklæder "fru" Rasmussen

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Regnvejr og ingen penge (1965) 2 3 Børge, Agnes' mand