BiografiLars Lohmann (oprindelig Hansen - navneændring i 1968), skuespiller, voksede op på en stor gård på Nordvestfyn som søn af gårdejer Johannes Villars Lohmann Hansen (26-03-1919 - 2002) og hustru Edith Rasmussen (02-10-1920 - 1979). Han blev uddannet på Odense Teaters elevskole 1969-1972 og blev efter endt uddannelse engageret til teatret i årene 1972-74. Derefter var han 1974-75 ved Det Danske Teater indtil han 1975-1982 blev fastansat ved Aarhus Teater. Han spillede bl.a. i "Romulus den Store" i 1981 og i "Heksejagt" i 1982. Derefter har han haft roller bl.a. på Det Kongelige Teater, Rialto Teatret,
Betty Nansen Teatret og Folketeatret. Fra 1988 var han tilknyttet Aalborg Teater, hvor han bl.a. har spillet i "Falsettoland" i 1993 - i "Fruen fra havet" i 2002 og i "De lærde damer" i 2004. Flere gange har han også spillet revy i Rottefælden og i Randers. Han medvirkede i julekalenderen "Jul i Gammelby" og har desuden været med i tv-serier som "Charlot og Charlotte" og "Strisser på Samsø". Han er bror til skuespillerinden
Lise Lotte Lohmann. Lars Lohmann blev den 8. december 1967 gift med lærer Eva Lohmann, født Grubb (19-08-1948)