BiografiNiels Martin Ole Hans Stander debuterede i 1933 på det gamle Nørrebros Teater hos Arne Weel som ung sangbegavet elsker. I 1935 fulgte han med Arne Weel og
Karen Marie Løwert på deres turnéer - samtidig med at han virkede som regnskabsfører. Derefter var han på turné med Hedevig Schad og Harald Stabehl. Under disse turnéer fungerede han både som regissør og inspektør. I begyndelsen af 1940erne var han med på
Palle Hulds og
Kai Wiltons sommerturnéer for Det Kongelige Teater. Han havde sidst i 1940erne engagement på Nørrebros Teater, hvor han fra teatersæsonen 1948/49 blev ansat som inspektør. Efter i en årrække at have haft engagement hos
Erling Schroeder i Riddersalen vendte han i 1970 tilbage til Scala og her passede han sammen med sin hustru billetkontoret. Han blev den 11. september 1945 gift i Stubbekøbing Kirke med skuespillerinden Inger Morville. Efter skilsmisse i 1954 blev han den 27. maj 1961 gift på Københavns Rådhus med billetkassererske Lilly Else Hou-Vangsaa Carlsson, født Andersen (f. 02-04-1916)