Marius Egeskov
Født: 15-12-1887 i Brande, Vejle amt
Død: 7-9-1954 (66 år)
Gravsted: Odense - Assistenskirkegården (nedlagt)

Biografi
Marius Egeskov var landmandssøn fra Brande-egnen. Han begyndte som ren autodidakt ved Århus Teater i 1912, hvor han debuterede 15. februar som Visti i "Livet på Hegnsgaard". Han virkede herefter på Dagmarteatret og Casino i Gerda Christophersens direktionstid indtil 1914 og spillede bl.a. titelrollen i "Smuglerens søn". Marius Egeskov tog undervisng hos Nicolai Neiiendam fra 1. maj 1914 - 1. juni 1915 og blev i sæsonen 1915-16 knyttet til Odense Teater. Siden tilhørte han det turnerende provinsteater, bortset fra en enkelt sæson på Fønix-Teatret 1923-24. Han var først hos Albert Helsengreen indtil 1920 og siden hos Axel Illum, Jacob Jacobsen, Otto Jacobsen og Svend Wedel. I 1928 ramtes han af en alvorlig nervesygdom, der for en tid slog ham ud. Men han kom dog igang igen hos Axel Illum 1931-34, hos Svend Wedel 1938-39 og et par enkelte endnu i 1942-46. Men dermed var det slut og svære sygdomsår fulgte. Han debuterede på film i Århus, hvor han indspillede en håndfuld film. Fra 1917-20 medvirkede han sporadisk i film hos Nordisk Film. Marius Egeskov blev den 30. september 1928 gift med skuespillerinden Hilma Egeskov.


Har medvirket i følgende 13 stumfilm:
Ellen (1912) 
Pianisten (1912) 
Bagerstrædes hemmelighed (1912) 
Den lille garnison (1912) 
Sporet i Sneen (1915) 
Nattevandreren (1917) 
Pax Æterna (1917) 
Telefondamen (1917) 
Den lille Virtuos (1918) 
Ansigtet i Floden (1918) 
Zigeunerprinsessen (1918) 
Blomsterpigens Hævn (1918) 
Det døde Skib (1920)