BiografiNikoline Julie Marie Wantzin var datter af snedker Carl Johan Sändell og hustru Louise Wilhelmine Timroth. Sammen med sin mand var hun knyttet til flere københavnske teatre, hvor hun uden at træde i forreste plan gjorde god fyldest. Hun var i 1870 hos Daniel Hansen på Vesterbros Teater, derefter hos
William Bewer og hos
August Rasmussen i årene 1875-1879 og 1882-83. I mellemliggende år var hun 1880-81 hos Wantzin & Rau 1879-80 og hos Wantzin & Lund i Norge 1880-81. Fra 1883-1899 var hun ved Casino i København. Hun udførte på Aarhus Teater 1900/01 - 1910/11 en mængde mindre roller - mest som borgerlige madammer og jævne koner og huskes for sin evne til at give figurerne liv. Senere virkede hun i flere år som bestyrerinde af teatrets skuespillergarderobe. Nicoline Wantzin blev den 17. februar 1871 gift i København med skuespiller og inspektør ved Aarhus Teater Ludvig Frederik Wantzin (03-04-1847 - 31-10-1904), som i sin tid fulgte til Aarhus med teatrets første direktør Benjamin Pedersen. Hun var mor til skuespiller og overregissør ved Aarhus Teater
Adolph Wantzin og skuespiller og regissør ved Statsradiofonien
Sigurd Wantzin.