Eduard Schnedler-Sørensen
Født: 22-9-1886 i Rudkøbing
Død: 30-9-1947 (61 år)
Gravsted: Hellerup Kirkegård - Kbh (nedlagt)
Biografi
Eduard Schnedler-Sørensen var udlært som urtekræmmer og arbejdede bl.a. som handelsrejsende, kommis og forsikringsagent, ligesom han i en kort periode var filmforeviser på hoffotograf Elfelts tourneer. I 1908 blev Schnedler-Sørensen ansat hos Kinografen som salgsagent i provinsen og kom derfra i 1909 til A/S Th. S. Hermansen i Århus (skiftede i maj 1910 navn til Fotorama) - i begyndelsen som sælger, men debuterede snart som instruktør og manuskriptforfatter med "Den lille Hornblæser", som havde premiere 21/10 1909. Århusfirmaet åbnede en filial i København, som Schnedler-Sørensen blev leder af. Samtidig engageredes han ved diverse biografer i hovestaden Løvebiografen og Panoptikonteatret, hvor han fra slutningen af 1910 var direktør helt indtil det lukkede i 1927. I 1910 måtte han lade sig ansætte hos Nordisk Films Kompagni efter et forlig mellem Fotorama og Nordisk Film. Han blev instruktør i 1911 og i perioden 1911-14 instruerede han over 60 film. I 1912 finansierede han en filmekspedition til Grønland med H.F. Rimmen som fotograf og i et vist samarbejde med Peter Freuchen og Knud Rasmussen. Valdemar Psilander og Schnedler-Sørensen var rigtig gode venner og han var med på Psilanders store 'live-tour' til Budapest i 1914. Schnedler-Sørensen instruerede en række komiske film og lystspil, men hans egentlige varemærke var den dramatiske film. Han lavede bla. de to første afsnit af forbryder-serien om dr. Gar el Hama - den orientalske giftblander og iscenesatte i 1912 en af Nordisk Films største salgssucceser "Dødsspring til Hest fra Cirkus-Kuplen", som blev solgt i 245 kopier. Hans dramaer var spækket med ildebrande, farer til havs, forfølgelsesscener, stunts og forunderlige opfindelser. I kærlighedslystspillet "Den Stærkeste" fra 1912 er filmens clou en fantastisk rutchebane i bedste Georg Gearløs-stil, og i "Vor Tids Dame" har man konstrueret et helt aparte labyrintisk hundehus. Han lavede den sidste film for Nordisk i 1917. Derefter optog han i 20erne to film for Fotorama. Schnedler-Sørensen undlod ikke - sideløbende med sin meget produktive instruktørkarriere hos Nordisk - at engagere sig i teaterverdenen. Det indebar i en kort periode direktørposten på Frederiksberg Teater og senere åbningen af Alexandra Teatret, som dog blev et kort eventyr. I 1913 helligede han sig biografdrift i Vesterbros Teater som leder og bevillingshaver, et engagement der varede helt frem til hans død i 1947. I 1918 vendte Schnedler-Sørensen tilbage til Fotorama som meddirektør, og i 1924 overtog han posten som administrerende direktør efter Frede Skaarup. Denne stilling varetog han frem til 1930. Bindestregen i efternavnet kom til omkring 1913. Han var bror til skuespilleren Herman Erasmi Sørensen (også kendt som E. Herman-Sørensen).
Eduard Schnedler-Sørensen var udlært som urtekræmmer og arbejdede bl.a. som handelsrejsende, kommis og forsikringsagent, ligesom han i en kort periode var filmforeviser på hoffotograf Elfelts tourneer. I 1908 blev Schnedler-Sørensen ansat hos Kinografen som salgsagent i provinsen og kom derfra i 1909 til A/S Th. S. Hermansen i Århus (skiftede i maj 1910 navn til Fotorama) - i begyndelsen som sælger, men debuterede snart som instruktør og manuskriptforfatter med "Den lille Hornblæser", som havde premiere 21/10 1909. Århusfirmaet åbnede en filial i København, som Schnedler-Sørensen blev leder af. Samtidig engageredes han ved diverse biografer i hovestaden Løvebiografen og Panoptikonteatret, hvor han fra slutningen af 1910 var direktør helt indtil det lukkede i 1927. I 1910 måtte han lade sig ansætte hos Nordisk Films Kompagni efter et forlig mellem Fotorama og Nordisk Film. Han blev instruktør i 1911 og i perioden 1911-14 instruerede han over 60 film. I 1912 finansierede han en filmekspedition til Grønland med H.F. Rimmen som fotograf og i et vist samarbejde med Peter Freuchen og Knud Rasmussen. Valdemar Psilander og Schnedler-Sørensen var rigtig gode venner og han var med på Psilanders store 'live-tour' til Budapest i 1914. Schnedler-Sørensen instruerede en række komiske film og lystspil, men hans egentlige varemærke var den dramatiske film. Han lavede bla. de to første afsnit af forbryder-serien om dr. Gar el Hama - den orientalske giftblander og iscenesatte i 1912 en af Nordisk Films største salgssucceser "Dødsspring til Hest fra Cirkus-Kuplen", som blev solgt i 245 kopier. Hans dramaer var spækket med ildebrande, farer til havs, forfølgelsesscener, stunts og forunderlige opfindelser. I kærlighedslystspillet "Den Stærkeste" fra 1912 er filmens clou en fantastisk rutchebane i bedste Georg Gearløs-stil, og i "Vor Tids Dame" har man konstrueret et helt aparte labyrintisk hundehus. Han lavede den sidste film for Nordisk i 1917. Derefter optog han i 20erne to film for Fotorama. Schnedler-Sørensen undlod ikke - sideløbende med sin meget produktive instruktørkarriere hos Nordisk - at engagere sig i teaterverdenen. Det indebar i en kort periode direktørposten på Frederiksberg Teater og senere åbningen af Alexandra Teatret, som dog blev et kort eventyr. I 1913 helligede han sig biografdrift i Vesterbros Teater som leder og bevillingshaver, et engagement der varede helt frem til hans død i 1947. I 1918 vendte Schnedler-Sørensen tilbage til Fotorama som meddirektør, og i 1924 overtog han posten som administrerende direktør efter Frede Skaarup. Denne stilling varetog han frem til 1930. Bindestregen i efternavnet kom til omkring 1913. Han var bror til skuespilleren Herman Erasmi Sørensen (også kendt som E. Herman-Sørensen).
| Den lille hornblæser (1909) |