Kim Harris
Født: 11-2-1960 (64 år)

Billede af Kim Harris
Biografi
Kim Harris, der er søn af skuespillerparret Bende og Preben Harris, blev uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i årene 1979 til 1982. Efter uddannelsen var han i 17 år medlem af Odense Teaters ensemble. Han medvirkede også i Rottefælde-revyen og i Arne Lundemanns cabaret inden han kom til Folketeatret i København. Han var instruktør på flere københavnske teatre og var leder af børneteatret Konkylje. I en periode hvor jobbene ikke var de mange, var han ansat som hospitalsportør. Siden 2003 har han været tilknyttet Herning Kongrescenter, hvor han som instruktør har været ansvarlig for et betydeligt antal halvprofessionelle opførelser af populære musicals. Det begyndte med "Skatteøen" og siden fulgte bl.a. "Jekyll og Hyde", "The Sound of Music", "Cyrano", "Chess" og "Juledrømmen". Samtidig har han instrueret i Silkeborg Musikhus, på friluftsspillet Klode Mølle og på Team Teatret i Herning.


Har medvirket i følgende 1 film:
Ved vejen (1988)Togfører

Har medvirket i følgende 2 TV-serier:
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) 4 Georg Vincent
Hotellet (2000-2002) 33 Far

Har medvirket i følgende 2 revyer:
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1994
Ørbæk Revyen 1984