Jan Methling
Født: 3-11-1937 i Frederiksberg
Død: 2-4-1997 (59 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Jan Methling, der er søn af forfatteren Finn Methling, tog studentereksamen og læste hos Søren Weiss inden han blev uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1960-63. Forinden vaklede han længe imellem at modellere og skære i træ - og at blive skuespiller. Peter Steen fortæller i sin erindringsbog, at lærerne lod ham stå i skyggen af Jan Methling, som også fik flere roller i elevtiden, fx Donalbein i "Macbeth" og Sergent Josef i "Generalen". Han blev engageret og spillede Ribbing i "Gustav III" og Clitus og Decius i "Julius Cæsar". Han fik en tv-hovedrolle som Basil i "Problemet piger" i 1963 og spillede Torben i tv-miniserien "Regnvejr og ingen penge" i 65. Samme år havde han store roller på Aalborg Teater. Han spillede også Søren Torp i "En spurv i Tranedans" i tv i 1968. Men han forlod skuespillerfaget tidligt.


Har medvirket i følgende 2 film:
Himlen er blå (1954) 
Når enden er go' (1964) 

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Regnvejr og ingen penge (1965) 4 Torben