Julie Zangenberg
Født: 30-11-1988 (35 år) i Frederiksberg
Biografi
Julie Christine Krogh Zangenberg, skuespiller og forfatter, voksede op på Frederiksberg med to akademiske forældre og gik på N. Zahles skole. Allerede som 10-årig begyndte hun at arbejde som reporter på DR's børneradio. Som 12-årig skrev hun et brev til casteren Jette Termann og blev indkaldt til audition. Hun slog som 13-årig igennem med titelrollen i børnefilmen "Klatretøsen" og fik et par år efter endnu en filmrolle i børnefilmen "Fakiren fra Bilbao". I 2009 spillede hun hovedrollen som pornomodel i teaterforestillingen "Pornotopia". Desuden har hun haft flere andre opgaver bl.a. i tre sæsoner som medvirkende i satireprogrammet "Live fra Bremen", været vært i "Zulu Djævleræs" og lagt stemme til tegnefilmen "En vild familie". I 2016 medvirkede hun sammen med Silas Holst i musicalen "Hairspray" i Tivoli. Julie Zangenberg var i halvandet år kæreste med den 16 år ældre komiker Mikael Wulff og har i fire et halvt år været kæreste med fodboldspilleren Nicklas Bendtner (16-01-1988). Siden har hun haft et kortvarigt forhold til den canadiske playboy Ralf Madi, der ejer en stribe natklubber og restauranter i Toronto. Siden 2016 har hun dannet par med Andreas Bagh, der er køkkenchef på Hotel d'Angleterres Michelin-restaurant Marchal. Parret blev gift den 30. september 2023 i Vor Frue Kirke i København.