Valdemar Brodthagen
Født: 30-12-1894 i Fyrendal v/ Fuglebjerg
Død: 11-7-1989 (94 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Valdemar Brodthagen
Biografi
Valdemar Olsen Brodthagen debuterede 14. september 1914 hos Otto Jacobsen i Nykøbing Falster som Lækatten i "En Vesterbrodreng". Derefter var han på turnéer med Otto Jacobsen, Eyvind Kornbeck, Svend Wedel og andre og var igennem 12 år tilknyttet Odense Folketeater. I sæsonen 1928-29 var han tilknyttet Odense Teater og var endvidere hos Axel Illum og Vennelyst Teater i Aarhus. Da tyskerne tog teatret fra skuespillerne startede han en turné på delingsspil. Han medvirkede for det meste i det seriøse repertoire, der spændte fra Shakespeare, Moliére, Holberg over Ibsen til Anouilh. Valdemar Brodhagen har dog også spillet operetter, revyer og ballet. Han var i mange år turnéleder og skuespiller ved Andelsteatret lige fra dets start. Han prøvede sig også som dramatiker. Sammen med hustruen skuespillerinden Elna Brodthagen skrev han komedien "Når man har penge", der bl.a. blev opført i Assens. 50-års skuespillerjubilæet blev fejret på Aarhus Teater. Valdemar Brodthagen var bror til skuespilleren Viggo Brodthagen. Han blev den 26. november 1930 gift i Seden Kirke ved Odense med skuespillerinden Elna Lund-Hansen (f. 21-05-1909). Sammen er de forældre til journalisten Kirsten Brodthagen (f. 25-09-1931)


Har medvirket i følgende 1 film:
Næste stop - Paradis (1980)Baden

Har medvirket i følgende 5 revyer:
Greve Revyen 1950
Nykøbing F. Revyen 1920 1928
Odense Folketeater 1932 1935