Biografi
Johannes Leif Ørnberg, kgl. solodanser, var søn af vinhandler Edouard Louis Peter Ørnberg og hustru Alma Martine Knudsen. Han blev uddannet ved Det Kongelige Teaters Balletskole fra 1912. Han debuterede i solodans 1922, blev balletdanser i 1928 og solodanser i 1930. Den 30. maj 1932 giftede han sig med solodanserinden Elna Ørnberg og var medstifter af det koreografiske Kunst-Akademi i 1934. Som en smuk, maskulin og blond danser var han selvskreven til at danse partier som James i "Sylfiden" og junker Ove i "Et Folkesagn". Han viste også karakter i de moderne partier, fx. som officeren i Kjeld Abell´s og Børge Ralovs "Enken i Spejlet" og som den første i Danmark dansede Leif Ørnberg i 1931 "Apollon". Ægteparret Leif og Erna Ørnberg var medlemmer af DNSAP henholdsvis fra 3. oktober 1936 og 7. marts 1937 og erklærede sig offentligt for DNSAP under regeringsstormen efteråret 1940. Uanset at han hævdede at have forladt partiet i 1941 gik an under besættelsen ind som lærer i gymnastik og folkedans på Nationalsocialistisk Ungdoms Absalonskole og fra 1943 direkte i den tyske radiopropaganda. I 1944 blev han optaget i Schalburgkorpsets politiske og militære afdelinger Dansk Folkeværn og som medlem af Landstormen og fungerede som vejleder og instruktør ved optagelsen af propagandafilm og nazistiske hørespil. Det foregik under dæknavnet Johannes Persson. Ægteparrer bidrog 1944-45 med to ugentlige SS-udsendelser med indlagte sketches bl.a. marts 1945 een med titlen "Stikkeren". Ægteparret stod ret isoleret på teatret, men benyttede deres medieadgang til bl.a. at angribe kolleger på teatret. Leif Ørnberg lod Kjeld Abell skygge og sendte anonyme breve til modstandere ved teatret, og han blev særlig upopulær, da han mødte op uniformeret, bevæbnet og med livvagt. Leif Ørnberg truede flere kolleger og teatrets direktør med døden efter en episode på teatret, hvor han blev opsøgt af modstandsfolk, visiteret og fotograferet. Der kom flere trusler mod teatrets ansatte. Margot Lander blev ringet op og fik at vide at hun ville blive skudt, hvis hun optrådte samme aften. Familien Ørnberg mentes at stå bag. På grund af hans kontakter til tyskerne og den igangværende terror og modterror valgte flere bl.a. Ebbe Rode og Mogens Wieth at rejse til Sverige. Især i besættelsestidens sidste tid syntes Leif Ørnberg at have mistet kontrollen over sig selv. Han bevægede sig kun bevæbnet rundt i bil med flere livvagter. På teaterchefens råd tog han orlov og skjulte sig i skiftende sommerhuse i Nordsjælland. Ægteparret blev straks pågrebet og interneret 5. maj 1945. For sin virksomhed i Schalburgkorpset og sin propaganda for tyske interesser idømtes han i 1946 fem års fængsel og fik samtidig sin afsked fra teatret uden pension. Leif Ørnberg blev endvidere ekskluderet af Dansk Skuespillerforbund fordi han direkte i den danske radio havde deltaget i de tyske nazisters propaganda mod Danmark. Efter udstået straf udvandrede han sammen med hustruen til Spanien og slog han sig ned i Madrid, hvor han levede og underviste som danseinstruktør indtil sin død.