Finn Stein Larsen
Født: 6-9-1929
Død: 21-4-2013 (83 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Finn Stein Larsen blev cand.mag. i dansk med bifag i græsk kultur fra Aarhus Universitet i 1955. Efter et studieophold på Yale University i USA blev han adjunkt på Aarhus Katedralskole og underviste ved siden af på Universitetet. Han blev en af landets kyndigste lyrikforskere og kunne i 1967 kalde sig lektor. I 1970 vendte han tilbage til gymnasiet for at undervise og var gymnasielærer på Aarhus Katedralskole frem til sin pensionering i 1993. Foruden talrige artikler om litterære emner til tidsskrifter og antologier, skrev han en række bøger om lyrikerne Per Lange, Jens August Schade og Frank Jægers forfatterskaber. Han begrænsede sig dog ikke til lyrik men skrev blandt andet også "Prosaens mønstre". Finn Stein Larsen modtog Brandes-prisen i 2003 for sin bog om Frank Jæger "Den magiske livskreds. Frank Jægers lyrik". Han var lyrikanmelder ved Århus Stiftstidende og Weekendavisen igennem mange år. I sit andet ægteskab var han gift med Birgithe Schönheinz.


Har medvirket i følgende 1 film:
Lars Ole 5.C (1973)Lars Oles far