H. C. Nilsen
Født: 31-8-1880 i Oslo, Norge
Død: 10-1-1941 (60 år)
Gravsted: Christiansø Kirkegård

Biografi
Hans Kristian Anders Nilsen var søn af billedhugger Karl Frederik Nilsen og hustru Augusta Bendine Pettersen. H.C. Nilsen nåede aldrig at skabe sig et navn som skuespiller, men var desmere kendt og påskønnet bag kulisserne som en ferm kostumiere og altmuligmand. Han var meget dygtig til at fremstille alle slags rekvisitter og til at skabe pragtfulde kostumer ud af intet. Han virkede især på Nordisk Film i den gode tid og senere på Casino. I de senere år levede han på Christiansø, hvor han fremstillede kunstfærdige souvenirs. H.C. Nielsen blev gift den 1. oktober 1914 i Frederiksberg Kirke med Camilla Hammer Bondesen (f. 06-07-1893). Ægteskabet blev opløst i 1927. Siden blev han den 29. oktober 1929 gift i Garnisons Kirke med bogholderske Karen Kirstine Nielsine Hansen (27-07-1887)