BiografiKate Fabian (Anna Kathrine Georgine Fabing) debuterede omkring 1909 hos Biorama og var med i en række film til udgangen af 1912. I 1915 kom hun til Nordisk Film og blev der indlemmet i Lau Lauritzens korps af farceskuespillere, hvor hun medvirkede i mere end 30 komiske enaktere. A.W. Sandberg gav hende i 1920'erne mulighed for at medvirke i film som "Lille Dorrit" (1924) og ikke mindst "Klovnen" (1926), hvor hun spiller rollen som Mrs. Bunding overfor den mesterlige franske skuespiller Maurice de Feraudy. Inden da havde
Benjamin Christensen haft bud efter hende til "Häxan", hvor hun spiller en kærlighedssyg ung pige. Hendes filmkarriere sluttede i 1927, men inden da havde hun nået at medvirke i adskillige Fy & Bi-film hos sin "gamle" instruktør Lau Lauritzen på Palladium. Udover filmen medvirkede hun i revyen "Sommerrejser" i Tivoli og senere i "Tivolirejser". Kate Fabian-Jensen tog navneforandring til Kate Fabing. Hun var gift Pedersen.