Phil Baker
Født: 24-8-1896 i Philadelphia, Pennsylvania, USA
Død: 1-12-1963 (67 år)
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Biografi
Philip Baker, amerikansk skuespiller, komiker, sangskriver og radiovært, begyndte tidligt at drømme om en skuespillerkarriere og optrådte ved nogle amatørforestillinger. Som 19-årig blev han engageret til at optræde ved jazzviolinisten Ben Bernie, spillede harmonika i vaudevillen "Bernie and Baker", der startede som en seriøs musical, men med tiden fik tilført adskillige komiske indslag. Phil Baker giftede sig med stumfilmstjernen Peggy Cartwright og blev far til 4 børn. Under 1. verdenskrig gjorde han tjeneste i US Navy og optrådte efter krigen med Sid Silvers. Et af deres numre dannede siden basis for Dean Martin (07-06-1917 - 25-12-1995) og Jerry Lewis filmen "The Stooge" fra 1951. Phil Baker besluttede i 1928 at satse på en solokarriere, skrev en hel del sange og optrådte i et par film med harmonikaspil og sang. Han fik engagement ved Palace Theatre på Broadway i New York. I 1938 medvirkede han i filmen "The Goldwyn Follies" og var i 1943 med i musicalen "The Gang's All Here" med Carmen Miranda. Phil Baker havde sin egen serie i radioen "The Armour Jester". Han blev i 1941 vært på CBS- radio-quiz "Take It or Leave It" og spillede sig selv i filmen af samme navn fra 1944. Phil Baker trak sig tilbage i 1955 og flyttede til Danmark sammen med sin danske hustru Irmgard Frederiksen.


Har medvirket i følgende 1 film:
Elefanter på loftet (1960)Arthur Croft - filmsproducent