Sophie Knudsen
Født: 13-4-1890 i Hjortespring
Død: 22-10-1962 (72 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Biografi
Nielsine Sophie Rudolfine Knudsen, født Johansson,) der var datter af indsidder August Johansson og hustru Johanna Lovisa Holmberg, var engageret ved Aarhus Teater i to sæsoner 1931-32 og 1932-33 og sidst i 1930erne ved Odense og Det Nordjyske Teater. I besættelsesårene havde hun en enkelt filmrolle i Carl Th. Dreyers "Vredens Dag". Efter besættelsen blev Sophie Knudsen ekskluderet af Dansk Skuespillerforbund dels fordi hun havde været medlem af DNSAP fra 18. august 1942 til 3. august 1944, dels fordi hun fra foråret 1941 til efteråret 1941 havde været medlem af nationalsocialistisk skuespillerforbund og endelig fordi hun fra 1. maj 1944 til 15. februar 1945 havde haft ansættelse hos en entreprenør i Hjørring, der udelukkende arbejdede for tyskerne og der havde haft selskabelig omgang med tyske officerer. Sofie Knudsen var i sit første ægteskab gift med Jens Nicolaj Knudsen og i et senere ægteskab med Poul Schrøder, hvilket ægteskab senere blev opløst.


Har medvirket i følgende 1 film:
Vredens dag (1943) 

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Nykøbing F. Revyen 1922