Ulla Larsen
Født: 15-4-1941 i Frederiksberg
Død: 6-8-2021 (80 år) Mindebog
Gravsted: Aske spredt i havet - ukendt sted

Billede af Ulla Larsen
Biografi
Ulla Larsen (senere Ulla Steen), jordemoder, var adoptivdatter af jordemoder Laura Sofie Larsen (død 1988). Hun var klinikassistent, da hun som 18-årig blev Lommer pige på ABC-teatret i 1959. Der mødte hun skuespilleren Preben Kaas, som hun dannede par med i årene 1961-67 og sammen fik de børnene Pernille og Jeppe Kaas, der er musiker, komponist og skuespiller. I 1961 spillede hun en stor rolle i filmen "To skøre hoveder". Hun stoppede som Lommer pige i 1962, da hun ventede datteren Pernille, men var i maj 1964 dubleant i forestillingen "Sextase" på ABC-teatret. Ulla Steen blev senere jordemoder og var ansat i Københavns Amt i 25 år. Efter bruddet fra Preben Kaas dannede hun par med kapelmester Niels Jørgen Steen, men blev den 19. april 1987 gift med skuespilleren Kjeld Nørgaard på en båd ude i Øresund.


Har medvirket i følgende 3 film:
Pigen i søgelyset (1959)Deltager i Miss Dania konkurrencen (Nr. 3)
To skøre hoveder (1961)Lene - frøken på Egeborg
Løgn og løvebrøl (1961)Korpige

Har medvirket i følgende 1 revyer:
A.B.C. revyerne 1964

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
A Dog of Flanders (1960)