Jesper Theilgaard
Født: 29-10-1955 (69 år) i Sanderum sogn v/ Odense

Biografi
Jesper Theilgaard (Madsen), meteorolog, foredragsholder og forfatter, der er søn af arkitekt Bendt Theilgaard Madsen (død 2003) og kontorassistent, organist Ruth Elisabeth Jensen Madsen, født Rode (død 2011), voksede op i Tørring, blev student fra Vejle og uddannet som flyvemeteorolog i 1978. Derefter arbejdede han 12 år ved Flyvevejrtjenesten i Københavns Lufthavn indtil 1990. I forbindelse med en omorganisering af de danske meteorologiske vejrtjenester blev Jesper Theilgaard derefter ansat på Danmarks Meteorologiske Institut, og derefter tilknyttet TV-Avisen på DR, hvor han fungerede som tv-meteorolog indtil 2018. Jesper Theilgard har skrevet flere bøger om meteorologiske, klima- og vejrmæssige forhold. I 2007 modtog han Gyldendals faglitterære pris for bogen "Det danske vejr". Jesper Theilgaard blev den 28. maj 1983 gift med kontorfuldmægtig Eileen Glud (født Jensen) (f. 05-07-1948)


Har medvirket i følgende 1 film:
Dannys Dommedag (2014)Meterolog

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Jul i Hjemmeværnet (2001)