BiografiIan Burns, skuespiller, sanger og tekstforfatter, der er søn af gørtler John Burns (død 1999) og Rhoda Burns (født Smith) (død 1985) blev uddannet på Manchester Polytechnical School of Theatre i årene 1976-1979. Før Ian Burns kom til Danmark i 1990 medvirkede han i en række forestillinger i London's West End samt engelske tv-produktioner for BBC, Channel 4 og ITV. Op gennem 1990'erne har han været tilknyttet bl.a. Kafcafeen og Cafe Teatret. Han har i Danmark opført egne shows/stykker, klassisk samt ny britisk dramatik sammen med
Tom McEwan, Steve Smith og Linford Brown. Det drejer sig om stykker som "A Night in November", "McEwan & Burns", "Bouncers", "No Man's Land", "Messiah" og "The Caretaker". Ian Burns var i 1998 nomineret til en Robert sammen med
Tom McEwan for "Årets bedste show" for forestillingen "Jurassic Pork" som blev opført på Folketeatret og Rialto. Ian Burns grundlagde i 1997 That Theatre Company. Han debuterede på film som Robert i filmen "Russian Pizza Blues" i 1992. Ian Burns blev gift den 21. august 1993 med filmproducer, direktør Mette Heide (f. 10-10-1965).