Hjalmar Bergman
Født: 19-9-1883 i Örebro, Sverige
Død: 1-1-1931 (47 år)
Gravsted: Norra Kyrkogården, Örebro, Sverige

Biografi
Hjalmar Fredrik Elgérus Bergman, svensk forfatter, voksede op i Örebro i Sverige. Efter et uafsluttet studium ved Uppsala Universitet tilbragte han et år i Italien inden han i 1905 debuterede med bogen "Maria, Jesu moder", som dog ikke blev noget stort gennembrud. Året efter udkom romanen "Solivro". I 1908 giftede Hjalmar Bergman sig med Stina Lindberg, der var datter af teatermanden August Lindberg. To år efter fik han i 1910 et mindre gennembrud med romanen "Hans nåds testamente". Han interesserede sig meget for filmmediet og skrev i samarbejde med Victor Sjöström meget for film. I 1919 filmatiseredes "Hans nåds testamente" og i 1924 tilbragte han da også fire måneder i Hollywood. Det var gennem filmen at han lærte skuespilleren Gösta Ekman at kende. I sin sidste roman "Clownen Jac" (1930) var skuespilleren delvis et forbillede samtidig med at værket indeholdt stærke selvbiografiske træk. Sit store gennembrud fik han i 1919 med "Markurells i Wadköping". Blandt hans øvrige værker er "Farmor och Vår Herre", "Jag, Ljung och Medardus", "Chefen fru Ingeborg", "Flickan i frack", "Kerrmans i Paradiset" - og han høstede sin største succes med samtidskomedien "Swedenhielms". Privat var Hjalmar Bergman meget ustabil og havde i 1920erne et stort misbrug af alkohol. Trods dette fortsatte han den litterære produktion meget punktligt. Hjalmar Bergman boede både i Firenze i Italien og i Berlin i Tyskland, hvor han døde - formodentlig af en overdosis morfin kombineret med for meget alkohol.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Familien Swedenhielm (1947)Efter skuespil af