BiografiLars Dyremose, (født Bjarne Aage Larsen) begyndte i 1948 som 16-årig at spille professionelt på datidens restauranter og imponerede med sit virtuose harmonikaspil. I 1952 og 1953 vandt Lars Bjarne, som han dengang hed, det danske harmonikamesterskab. I 1953 var førstepræmien en måneds ophold med harmonikaundervisning ved verdens daværende eneste stat musikskole i harmonikaundervisning Hohner School of Music i Württemberg i Tyskland og blev i efteråret 1953 elev på skolen. I 1956 var han uddannet som harmonikalærer og blev de følgende år også uddannet som solist. Efter sin debut i koncertsalen i Odd Fellow Palæet i København arbejdede han 1957-1979 som professionel harmonikaspiller og spillede solokoncerter og en række koncerter med forskellige symfoniorkestre. I 1970 mødte Lars Bjarne Jeanette Dyremose og et intenst partnerskab begyndte. De blev gift i 1972 og han tog ved ægteskabet efternavnet Dyremose. Parret var i flere år ansat i Det Kongelige Kapel og medvirkede i mange opførelser. Desuden havde de engagementer ¨på Folketeatret og i Radioteatret. Lars Dyremose var leder af Det Danske Harmonika Akademi og skrev en lang række kompositioner for instrumentet. Sammen med Jeanette Dyremose udgav han i 2003 lærebogen "Det levende bælgspil". Lars Dyremose blev i et tidligere ægteskab gift ¨på Københavns Rådhus den 27. juli 1957 med skuespillerinden
Sonja Jensen.