Kurt Larsen
Født: 23-6-1941 (83 år) i Måløv

Biografi
Kurt Larsen, harmonikaspiller og komponist, er søn af chauffør Børge Chr. Harald Larsen (død 2014) og husassistent Karen Elise Larsen (født Nielsen) (død 2013). Kurt Larsen, der har en baggrund som folkeskolelærer, begyndte allerede som ni-årig at spille harmonika. Han blev uddannet på kontor og kom efter studentereksamen på seminariet, hvor han valgte musikken som liniefag. I begyndelsen af 1980erne droppede han undervisningen og blev professionel musiker. Som musiker behersker han adskillige instrumenter med harmonikaen som sit speciale. Han har spillet i flere jazzgrupper og er specialist i franske viser og musettemusik. I årenes løb har han spillet til et utal af teaterforestillinger, til cabaret'er og medvirket i film, bl.a. "Dansen med Regitze", ligesom han har været med i talrige radio- og tv-udsendelser. Bl.a. lavede han nogle digterkabareter på Café Teatret. Kurt Larsen har akkompagneret i stribevis af artister, lige fra Erik Paaske, Maria Stenz, Edith Guillaume, Kirsten Siggaard til Luciano Pavarotti over Lasse Gullin og Dino Saluzzi. Som autodidakt komponist har han skrevet musik til film, teater, viser og børnesange, og har udgivet flere CD’er med bl.a. egne kompositioner. Desuden har han været musikleder og undervist på talrige kurser som musikpædagog. Sammen med Margaret Lindhardt optræder han i forbindelse med hendes foredrag med tilknyttet fællessang. Kurt Larsen blev den 19. februar 1975 gift med dr.phil., overinspektør Lisbet Torp (f. 27-01-1949)


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Nyhavns-Revyen 1984

Har arbejdet med følgende 5 film:
Roser og persille (Tango for tre) (1993)Musik
Det bli'r i familien (1993)Musiker
Her i nærheden (2000)Musiker
Den rette ånd (2005)Musik
Klovn - the movie (2010)Musik