BiografiJens Sønnergaard Sønnegaard, skuespiller, var søn af arbejder Jens Jensen Søndergaard og hustru Anna Sofie Jensen Nielsen. Han debuterede i 1911 i Norge, hvor han turnérede i nogle sæsoner inden han i 1918 blev knyttet til
Otto Jacobsens Teaterselskab. Året efter startede han eget teaterselskab med hvilket han igen turnerede i Norge. Senere drev Jens Sønnegaard en række sommerteatre, hvortil han knyttede
Ib Schønberg som hovedkraft. Desuden opførte han "Jeppe på Bjerget" som friluftsforestilling med
Henrik Malberg som Jeppe. Han fik i marts 1929 bevilling til at rejse rundt i stationsbyer på Sjælland og Fyn samt købstæderne på Bornholm med forestillingen "Storken", som var et delingsspil hovedsageligt beregnet på at afhjælpe en del af den arbejdsløshed som hærgede skuespillerstanden. Han fik i 1930 udvidet sin bevilling midlertidigt og drog i november 1930 på turné med forestillingen "Frøkenens mand" med
Osvald Helmuth og
Else Albeck i hovedrollerne. Turnéen fik stor succes. Det viste sig dog siden at Jens Sønnegaard i virkeligheden var stråmand for
Frede Skaarup, der ikke kunne få bevilling både i København og i købstæderne. I begyndelsen af 1940erne måtte han på grund af sygdom opgive sin teatervirksomhed. Jens Sønnegaard blev efter skilsmisse fra Sophie Johanne Hertz gift på Københavns Rådhus den 2. maj 1928 med skuespillerinde og danserinde
Ellen Sønnegaard, født Liisberg (22-09-1897 - 04-09-1974).