BiografiElse Marie Albeck var datter af apoteker Ludvig Albeck (1869-1928) og hustru Marie Sørensen (1873-23-11-1950). Hun var elev af Ellen Rindom og debuterede i 1922 på Det ny Teater som Abigael i "Ambrosius" og kom i 1920erne til at spille et stort repertoire i Vesterbros Passage efter at hun var blevet gift med teatrets direktør
Ivar Schmidt. Siden var hun bl.a. engageret ved
Betty Nansen Teatret. Else Albeck blev den 10. juni 1919 gift i Mariakirken i København med forfatteren Kristian Hansen (f. 25-09-1893) og siden den 19. december 1923 på Københavns Rådhus med teaterdirektør
Ivar Schmidt (27-01-1869 - 29-05-1940). Den 29. december 1934 blev hun gift i København med skuespilleren
Albrecht Schmidt (09-04-1870 - 05-03-1945), men fortsatte med at optræde under sit pigenavn Else Albeck til hun i 1950erne trak sig tilbage fra scenen.