Inger Bolvig
Født: 10-9-1896 i Malmø, Sverige
Død: 14-8-1985 (88 år)
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte (fællesgrav)

Billede af Inger Bolvig
Biografi
Inger Rigmor Bolvig, skuespillerinde, var elev ved Casino og debuterede her som Palle i "Gøngehøvdingen". I årene 1921-23, 1928-33 og 1942-43 spillede hun i roller på Odense Teater og var ind imellem hos Gerda Christophersen og ved Aarhus Teater i tre sæsoner 1925 til 1928. I 1934 vendte hun tilbage til Casino som en af hovedkræfterne i dets sidste periode under hendes mand skuespilleren Kaj Mervilds direktion. Derfra gik vejen til Fønix-Teatret og så atter ud i provinsen på turné, hvor hun i mange år var førstekraft hos Gerda Christophersen og blandt andet havde titelrollen i operetten "Madie", Inger Bolvig var også engageret hos Peter Jessen. Hun blev senere skuespillerinde og suffløse ved Folketeatret. Inger Bolvig var søster til skuespillerinden Hilma Bolvig. Inger Bolvig blev den 13. oktober 1925 gift med sceneinstruktør Kaj Mervild.