BiografiPoul Rudolph Gnatt, solodanser ved Det kgl. Teater, balletmester, var uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole og blev solodanser under
Harald Lander. I 1941 debuterede han i "La Ventana" ved siden af søsteren Kirsten, der senere blev gift Ralov. Poul Gnatt forlod København i 1951 i forbindelse med uroen omkring
Harald Lander og dansede bl.a. i Paris, London og New York inden han kom til Australien, hvor han var med til at grundlægge The Australian Ballet School. Hans livsværk var New Zealands Kongelige Ballet, som han grundlagde, oparbejdede og drev. I 1970erne og 1980erne boede Poul Gnatt i Oslo, hvor han var tilknyttet den norske ballet og opera. Han satte også en række Bournonville-forestillinger op i USA, Skotland og Polen. Poul Gnatt var hædret med en række ordener og blev udnævnt til æresdoktor ved Victoria-universitetet i New Zealands hovedstad Wellington. Poul Gnatt var i sit første ægteskab gift med Helene Gnatt, men blev skilt i september 1951, hvorefter han den 22. september 1951 blev gift på Frederiksberg Rådhus med Rigmor Ströyberg (f. 21-04-1929)