Biografi
Harald Bernhard Alfred Stevnsborg Lander, balletmester, var søn af værkfører, senere guldsmed Bernhard August Lander (1863-1942) og hustru Rosa Stevnsborg (1870-1924). Han kom 1913 på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor han senere blev uddannet som balletdanser i 1923. Han debuterede som danser ved Den kgl. Ballet i 1925 og blev udnævnt til solodanser i 1929. Harald Lander lod sig inspirere af et gæstebesøg af koreografen M. Fokin og studerede klassisk russisk stil samt spansk og russisk nationaldans hos denne i New York. Han vendte tilbage til teatret i København og debuterede som koreograf i 1931 med værket "Gaucho". Fra 1932 til 1951 var han balletmester for Den Kongelige Ballet og leder af balletskolen. Han opnåede både at revidere Bournonville-repertoiret, styrke og udvikle kompagniets træning og indføre den moderne ballet på Det Kongelige Teater – foruden at være en særdeles anerkendt og produktiv koreograf. Harald Lander forsøgte i 1930'erne og 1940'erne at ændre dansernes træning i retning af den russiske skole. Blandt hans væsentligste koreografiske arbejder hører bl.a. "Bolero" (1934) og "La Valse" (1940). Under besættelsen vandt han umådelig popularitet med balletterne "Troldmandens lærling" (1940), "Qarrtsiluni" (1942)og "Festpolonaise" (1942). Han nåede i 1948 at skabe klassikeren, "Etudes", der skaffede ham internationa anerkendelse, inden han blev fyret, efter anklager om sex-chikane overfor danserinderne i korpset. Han blev i august 1951 suspenderet fra sin teatertjeneste som balletmester på Det Kongelige Teater og det blev besluttet at foretage en disciplinær undersøgelse af hans forhold. Balletmesteren afviste pure alle beskyldninger og kritiserede undervisningsministerens og teaterchefens adfærd i sagens behandling. Han tilbød at trække sig tilbage for at skabe ro om ballettens forhold, men ministeriet ønskede ikke at acceptere denne løsning. Efter undersøgelsens afslutning besluttede Lander i november at rejse til udlandet. Han ophævede sit hjem i Gentofte og hans ægtefælle solodanserinden Toni Lander fik efter ansøgning orlov fra Det kgl. Teater for at kunne rejse med sin mand til Paris. Den tjenstlige undersøgelse rensede Harald Lander for alle de beskyldninger for strafbare forhold der var rejst mod ham. Det blev fastslået at han ikke havde haft utilladelige forhold til mindreårige på balletten, men tjenestemandsdomstolen fandt at der i et par tilfælde var tale om tjenstlig ukorrekt opførsel. Han fik med udgangen af året meddelt afsked med tre fjerdedele pension fra sin stilling som balletmester og solodanser. I december sluttede han kontrakt med Den Store Opera i Paris, hvor han skulle sætte tre danske og mindst een fransk ballet op. I 1952 fik han en række store sejre på operaen og blev i 1953 udnævnt til balletmester, professor og fast koreograf ved verdens største teater. I 1956 blev han udnævnt til chef for balletskolen ved Pariseroperaen og dermed chef for 400 dansere. Denne stilling bestred han indtil 1963. Han blev samtidig fransk statsborger i 1956. I 1962 vendte Harald Lander tilbage som gæsteinstruktør på Den Kongelige Ballet og vendte senere tilbage til Danmark i 1971 ganske kort før sin død. Harald Lander var gift 5 gange. I 1927 blev han gift i New York med Esther Maja Guldager (12-02-1902). Ægteskabet blev opløst i 1932. Den 28. maj 1932 blev han i Sct. Markus Kirke på Frederiksberg gift med solodanserinde Margot Lander, født Gerhard. Ægteskabet blev opløst 14. oktober 1944. Den 7. november 1944 giftede han sig i Sct. Jakobs Kirke i København med Lily Laybourn Holstein-Rathlou, født Carstensen (21-01-1918) og det fjerde ægteskab blev indgået den 15. april 1950 med solodanserinden Toni Lander, født Pihl Petersen (19-06-1931 -19-05-1985). Ægteskabet blev opløst i 1964. Det sidste ægteskab den 25. august 1965 var med forfatter, journalist og balletinstruktør Lise Lander Møldrup, f. Gateau (f. 14-11-1935 i Paris). Harald Lander fik i 1938 Teaterpokalen og i 1969 medaljen Ingenio et arti.