Ingelise Ullner
Født: 25-11-1941 i København
Død: 15-10-2011 (69 år)
Gravsted: Roskilde Østre Kirkegård

Biografi
Ingelise Ullner, der var født i København og gik på Bavnehøj Skole, spillede i mange år amatørteater og optrådte under et stævne på Bellahøj i København som en tyk hvid brud med kæmpehår i et stykke af Dario Fo. Hun var på daværende tidspunkt lærervikar på Jyllinge Skole. Efter forestillingen blev hun - uden at vide hvem han var - kontaktet af filminstruktøren Bille August, der spurgte om han måtte tage nogle billeder af de medvirkende. Hun blev senere ringet op og bedt om at komme til prøvefilmning og fik derefter på kontrakt rollen som Bjørns moster i filmen "Zappa" og året efter i fortsættelsen "Tro, håb og kærlighed". Endvidere havde hun også en mindre rolle i "Busters verden" i en kort scene, hvor hun som mor er med en tyk dreng til forældremøde og sidder på gangen. Ingelise Ullner blev senere uddannet som socialrådgiver.


Har medvirket i følgende 3 film:
Zappa (1983)Bjørns moster
Busters verden (1984) 
Tro, håb og kærlighed (1984)Bjørns moster

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Busters verden (1984)