Carl Frederiksen
Født: 22-3-1883 i Brabrand
Død: 3-6-1962 (79 år)
Gravsted: Sundby Kirkegård - Kbh

Biografi
Carl Johan Frederiksen debuterede i 1904 og rejste det meste af sit liv med teaterselskaber på turnéer i provinsen. Længst var han fast knyttet til Gerda Christophersens teaterselskab og med hende og andre selskaber rejste han meget i alle de nordiske lande, hvor han høstede megen anerkendelse for sine rigt nuancerede præstationer. Et endnu større publikum fik han de sidste mange år gennem sine roller på film og i radio. Carl Frederiksen spillede bl.a. en gammel mand i "Den trojanske krig finder ikke sted" på Det Ny Teater i 1958. Han var gift med Judith Suleima Jakobsen (1891 - 1969) og er far til skuespillerinden Aase Norre.