BiografiThyge Zøylner Bendix, skuespiller og kunstmaler, var søn af grosserer William Bendix og Agnete Zøylner. Han blev student i 1911 og blev uddannet på akademiet under P. Rostrup Bøyesen. Tyge Bendix virkede som skuespiller ved Dagmarteatret 1920-24, bl.a. med roller som Darnley i Maria Stuart og Johan v. Ehrenpreis i Kærlighed uden Strømper. Han rejste en vinter i provinsen med
Gerda Christophersens Selskab og har også koncerteret i København og provinsen med sin broder sangeren Jørgen Bendix som dennes akkompagnatør. Han bosatte sig 1925 i Rom. Tyge Bendix har herhjemme malet landskaber og i Italien landskaber og bypartier med gamle huse. Han blev gift den 8. maj 1919 med skuespillerinden Inge Møller. Ægteskabet blev opløst og siden blev han den 31. oktober 1929 gift på Københavns Rådhus med Lili Fanny Henriques (03-03-1893 - 23-09-1987). Parret var forældre til ambassadør Michael Bendix (f. 02-07-1934)