Martin Brygmann
Født: 25-1-1963 (61 år) i Kølvrå, Grove sogn

Billede af Martin Brygmann
Biografi
Martin Brygmann, skuespiller, komponist, sanger og producer, er søn af fritidspædagog Curt Brygmann (f. 19-02-1922) og hustru fritidspædagog Helga Brygmann (født Traberg) (f. 27-04-1927). Han tog det første år på EFG bygge og anlæg, men droppede ud for at blive trommeslager først i bandet Naive og senere bl.a. i gruppen Love Shop og hos Lars H.U.G. Han er autodidakt skuespiller og debuterede som Anders i filmen "De skrigende halse" i 1992 og medvirkede op gennem 90erne i en række spille- og novellefilm. Han huskes som kollektivisten Asger i "Fede tider" og ikke mindst som vikaren i "Italiensk for begyndere" fra 2000. Sammen med Peter Frödin, Paprika Steen og Hella Joof dannede han den musikalsk-satiriske teatergruppe "Guds blinde øje", der gav forestillinger på Café Liva og Café Teatret. Samarbejdet fortsatte i satireserien Lex og Klatten, hvor Martin Brygmann skrev melodierne og bl.a. figurerede som Kirsten Hüttemeier. I 1999 dannede de - uden Paprika Steen - "Det Brune Punktum" som har givet forestillinger på Bellevue Teatret. Det Brune Punktum begyndte som et radiosatireprogram og fik siden stor succes med de musikalske og grovkornede sceneshows "Helbredelsen af manden med den visne hånd" eller "Du må godt i numsen" og "Far brugte ikke noget". Desuden har gruppen nået et større publikum ved udsendelsen af musik-cd'erne "Mor — skyld med skyld på", "Helbredelsen" og "Far brugte ikke noget". Martin Brygmann spillede den lumske Loke i TV2s julekalender "Jul i Valhal", som han også havde skrevet og produceret musikken til. Omkring 1990 var han i nogle år gift med dramatikeren Line Knutzon, med hvem han har to børn. Han er nu samlevende med Marianne Lykkesfeldt. Martin Brygmann er bror til skuespillerne Jens og Lars Brygmann.


Har medvirket i følgende 24 film:
Cirkus Ildebrand (1995)Arne
Fede tider (1996)Asger
Hannibal & Jerry (1997)Far
Forbudt for børn (1998)Trommeslager
Den blå munk (1998)Kurt
Italiensk for begyndere (2000)Aftenskolelærer
Grev Axel (2001)Opråber 2.
Kat (2001)Henrik, Marias kæreste
En kort, en lang (2001)Parterapeut
Den store dag (2005)Simon
Far til fire - gi'r aldrig op (2005)Chefen
Guldhornene (2007)Loke
Blå mænd (2008)Kørelærer
Far til fire - på hjemmebane (2008)Jan
Julefrokosten (2009)Patrick
Far til fire - til søs (2012)Jan
Far til fires vilde ferie (2015)Mogens
Iqbal & den hemmelige opskrift (2015)Læreren Jeppe
Iqbal og superchippen (2016)Læreren Jeppe
Far til fire på toppen (2017)Far
Far til fire i solen (2018)Far
Iqbal & Den Indiske Juvel (2018)Jeppe
Far til fire og vikingerne (2020)Far
Centervagt (2021)Finn

Har medvirket i følgende 11 TV-serier:
Charlot og Charlotte (1996)Kunde ved bager
Taxa (1997-1999) 53 Læreren
Drengen de kaldte kylling (1997)Kyllings far
Kaos i opgangen (1997) 12 Pierre, indretningsarkitekt
Karrusel (1998)Journalist
Langt fra Las Vegas (2001-2003) 10 Thor Fintasdottir
Forsvar (2003-2004) 27 Ivan Mortensen
Klovn (2005-2022) 25 Martin
Maj & Charlie (2008)Entertainer
Lykke (2011-2012) 11
Hjørdis (2015)Gert

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Jesus & Josefine (2003,2009,2021)Josef
Jul i Valhal (2005,2012)Loke

Har lagt stemme til følgende 8 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Prinsen af Egypten (1998)Aron
Hjælp! jeg er en fisk (2000)Havaborre
Robotter (2005)Fender
Asterix og vikingerne (2006)Runograf
Grusomme mig (2010)Dr. Nefario
Modig (2012)Lord McIntosh
Frost (2013)Olaf
Mugge og vejfesten (2019)Pierre

Har arbejdet med følgende 8 film:
Far til fire - gi'r aldrig op (2005)Sangtekster, Komponist
Far til fire - i stor stil (2006)Musik, Sangtekster
Guldhornene (2007)Musik
Far til fire - på hjemmebane (2008)Komponist
Far til fire på japansk (2010)Musik
Far til fire - til søs (2012)Komponist
Far til fires vilde ferie (2015)Titelsang
Far til fire og vikingerne (2020)Kreativ konsulent

Har arbejdet med følgende 2 julekalendere:
Jesus & Josefine (2003,2009,2021)Musik
Jul i Valhal (2005,2012)Sangtekster, Musik

Link til yderligere info:
http://www.martinbrygmann.dk