Ingvar Nielsen
Født: 2-12-1881 i Randers
Død: 5-1-1962 (80 år)
Gravsted: Sundby Kirkegård - Kbh

Biografi
Ingvard Christian Nielsen, operasanger, hørte til Det Kongelige Teaters solist-ensemble i de store år fra 1911 til 1926. Han var født i Randers som søn af restauratør Rasmus Nielsen og hustru Ane Marie Petersen og fik sin basstemme uddannet hos Rosenfeld og Valdemar Lincke. På operaskolen tog Karl Mantzius sig af Ingvar Nielsens uddannelse i det dramatiske fag. Han stod dermed godt rustet til den række af operaens statuariske skikkelser og de mangeartede karakterroller som han gennemførte i de 15 år på Det Kongelige Teater. Ingvar Nielsen debuterede som Ramses i "Aida" og gennem årene skabte han markante figurer bl.a. som Mefisto i "Faust", pedanten Jeronimus i "Maskarade", skipper Daland i "Hollænderen", kong Henrik i "Lohengrin" og den grinagtige baron i "Rosenkavaleren". Ingvar Nielsen medvirkede i Tivoli-Revyen 1923 på Tivoli Sommerteater.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Tivoli 1923