Melanie Borgstrøm
Født: 7-2-1907 i Parnu, Estland
Død: 14-6-2001 (94 år)
Gravsted: Victoria Lawn Cementary, St. Catharines, Ontario

Biografi
Melanie Nømtak Borgstrøm var meget kendt sidst i 1930erne og i 1940erne, hvor hun herhjemme optrådte som operette- og visesangerinde i bl.a. Tivolis Koncertsal, Odd Fellow Palæets lille sal, Transmission, Lorry, Flagermusen, Rosenhaven og på Odense Folketeater, hvor hun bl.a. udførte nummeret "Balkortet" til musik af Strauss "Kaizerwalzer". Hun medvirkede hos Gerda Christophersen i revy-show "S/S Baltic. - Nykøbing Falster-Revyen 1937" på Hotel Baltic i Nykøbing Falster og i "Sommer-Show" på Montmartre i 1940 og hun spillede rollen som Peggy Murdock i "Spøgelsestoget" på Carl Alletorp Turnéen i 1945. Melanie Borgstrøm havde også engagementer i udlandet og optrådte i Tyskland, Italien, Rusland og Estland. I 1951 rejste hun sammen med sin mand harmonikaspilleren Ernst Borgstrøm til Canada. Hun blev den 18. december 1932 gift med harmonikavirtuosen Ernst Borgstrøm.