BiografiKaren Marie Nielsen, kongelig operasangerinde og skuespillerinde, der var datter af konservator ved Danmarks tekniske Højskole og Universitetet H.J. Nielsen og hustru koncertsangerinde Sigrid Lethan, blev optaget på Det Kongelige Teaters Operaskole 1928 og debuterede i 1929 som Olympia i "Hoffmanns Eventyr". Hun sang partier på Det Kongelige Teater som Olympia i "Hoffmanns eventyr", Gilda i "Rigoletto", Zerlina i "Fra Diavolo", hyrden i "Tannhäuser", skovfuglen i "Siegfried", Zerlina i "Teaterdirektøren" og Barbarina i "Figaros bryllup". Hun var på turnéer med
Gerda Christophersen som Cupido i "Orfeus i underverdenen" og med
Axel Illum som Julie Tutein i "Gamle melodier". Hun havde omfattende koncertvirksomhed i udlandet og herhjemme bl.a. i Tivoli. Senere optrådte hun på museer. Karen Marie Nielsen var gift med eksportchef K. Højen Johannesen.