BiografiJytte Ersholt læste hos
Einar Juhl og
Martin Hansen og blev uddannet på Odense Teaters elevskole 1948-51. Hun debuterede den 16. januar 1948 som Florence Moorhead i "Bedst husker jeg mor". Hun var ansat som skuespillerinde og pressesekretær ved Odense Teater 1953-58 og havde bl.a. roller som Magdelone i "Erasmus Montanus" og som Maldrubine i "Nøddebo Præstegaard". Efter Odense Teater var hun på Aalborg Teater og derefter Århus Teater, hvor hun også varetog hvervet som pressesekretær - og Ungdommens Teater med roller som ammen i "Maria Stuart", Violet i "Den svages ret", Mrs. Boyle i "Musefælden", en af gammeljomfruerne i "Frøken Rosita", Kvasjna i "Natteherberget", stuepigen i "Fra bord til bord" og Maria i "En mand fra la Mancha". Jytte Ersholt blev den 13. november 1970 gift med Jes Richard Kamp, Flådestation Holmen.