Sigvald Larsen
Født: 23-8-1889 i København
Død: 12-4-1970 (80 år)
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh
Biografi
Sigvald Vilhelm Julius Kristen Larsen, skuespiller, var engageret ved Odense Teater 1916-17, hvor han spillede roller som Svend Cramer i "Tante Cramers Testamente", Hother Frandsen i "Et Sølvbryllup", Etatsråd Verner i "Forhus og Baghus", Peer af England, Lord Melville i "Kean" og Oberst Pickhering i "Pygmalion". I 1929 spillede han greve i "Trold kan tæmmes" i Kronborg Slotsgård. Han kom til Apolloteatret i 1930erne, hvor han medvirkede i flere revyer. Senere havde han i en årrække fra 1942 engagement på Aarhus Teater, og i 1950erne kom han til Aalborg Teater. Der spillede han Peter Skrædder i "Ordet" i 1959 og hyggelige roller som Købmanden i "Jul i Købmandsgaarden", Pastor Blicher i "Nøddebo Præstegaard", Assessor Svale i "Eventyr på fodrejsen" og Zeta i "Den glade enke", men også en racistisk senator i "Den anstændige luder", en anmelderrost, tragikomisk Feltpræst i "Mutter Courage" og en frygtindgydende Stengæst i "Don Juan, og i 1964 var han en festlig rævepels som Politimesteren i "Revisoren".