Biografi
Harald Hejst, der var født i Hammerum og uddannet cand.mag., opgav et universitetsstudium til fordel for teatret. Han læste hos Per Knutzon og Robert Schmidt og var elev på Folketeatret 1933-35, hvor han 1933 spillede gymnasiast i "Den blå engel" inden han i januar 1934 debuterede som Erik i "Värmlændingerne". Hans gode sangstemme placerede ham i en lang række operetter og sangspil. I sæsonen 1935-36 var han tilknyttet Odense Teater, hvor han spillede Frederik Kastrup i "Nøddebo Præstegaard". I 1940 medvirkede han i forestillingen "Mig og min pige" på Nørrebros Teater. Indtil 1945 havde han især opgaver i cabaret, revyer og på turné, bl.a. Helios Cabaretten i Landsbyen Fredericia 1935, Sommerrevyen Korups Have 1936, Sommerrevyen på Odense Folketeater 1937, Nykøbing F. Revyen på Hotel Baltic 1937, Roskilde Sommerteater 1938, Sommerrevyen Harmoniens Teatersal 1938, Aarhus Revyen på Vennelyst 1939 og 1940, Sommerrevyen på Svendborg Sommerteater 1940, Nørrebros Teater 1940-41 og Carl Alletorp Turnéen 1945. I perioden 1945-54 var han engageret på Aalborg Teater, hvor han blev en af dem man byggede et repertoire på. Da Poul Petersen drog fra Aalborg til Århus fulgte Harald Hejst med. Han var fra 1954-62 på Aarhus Teater, men vendte i 1962 atter tilbage til Aalborg Teater, hvor han stod på scenen til midten af 1970erne. Blandt hans roller var bl.a. Danilo i "Den glade enke", gamle Levin i "Indenfor murene", gamle Esdras i "Vintersolhverv", Polonius i "Hamlet", gamle Ekdal i "Vildanden", Alfred Doolittle i "Pygmalion" og Nat Miller i "Du skønne ungdom". Harald Hejst havde også roller på TV-Teatret som vennen i "Gravkaffe", dommeren i "Efter", lægen i "Wozzeck" og Pappa Czardas i "Spil, sigeuner". Da sygdommen tog overhånd vendte han hjem til sin lille lejlighed i København. En øjenlidelse hindrede ham de senere år i at udføre sit teaterarbejde og ved sin død var han næsten blind.