Biografi
Gustav Edvin Adolphson var en af Sveriges mest folkekære skuespillere, der satte varige spor i svensk teater, film og tv. Gennem 50 år spillede han over 500 teaterroller og var med i 133 film. Han havde roller inden for både charmør- og karakterfaget. Han var søn af en smedemester og arbejdede efter folkeskolen i faderens smedie og læste om aftenen til ingeniør. Efter militærtjeneste kom han i 1911 til Västerås for at blive uddannet på ASEA. Der hersker nogen usikkerhed om tidspunktet for hans debut, men henføres normalt til at være sket i 1912 på Arbetareförens Teater i Norrköping. Han deltog i 1913 på Skådebanans sommerturné, hvor han blev til og med 1914 og turnerede derefter med forskellige selskaber, først hos Knut Lindroth 1915, siden hos Axel Hultman og fra 1916 hos Karin Swanström, hvor han fik sin første succes med "Utan Gud". I 1920erne vekslede han mellem forskellige teaterscener i Stockholm, herunder Folkets Teater, Djurgårdsteatern og Intiman - og efter en periode på Lorensbergsteatern i Göteborg - kom han i 1927 til Oscarsteatern i Stockholm, hvor han fik sit store kunstneriske gennembrud i "Spelet om kärleken och döden". Efter nogle år flyttede han i 1933 til Dramaten, men sluttede allerede 1935 og overgik derefter mere eller mindre til filmen. Edvin Adolphson blev anset som en af de mest populære mandlige skuespillere og i den tidlige del af sin karriere som den mest erotisk tiltrækkende hos det kvindelige publikum. Edvin Adolphson fik sit filmgennembrud i "Friaren från landsvägen (1923) med Jenny Hasselquist og især i "Ett brott" (1940). Han medvirkede i en lang række film, bl.a. "Sången om den eldröda blomman" (1934), "Bröllopsresan" (1936), "På Solsidan" (1936), "En enda natt" (1939), "Fröken Kyrkråtta" (1941), "General von Döbeln" (1942) "En dag skall gry" (1944), "Kungliga patrasket" (1945), "Galgmannen" (1945), "Hon dansade en sommar" (1951), "Ung sommar" (1954) og "Sången om den eldröda blomman" (1956). I det svenske tv-teater spillede han i 1955 kongen i Alf Sjöbergs opsætning af "Hamlet" og i slutningen af sin karriere fik han een af sine største triumfer som værtshusholder Markurell i tv-serien "Markurells i Wadköping" (1968). Under sin lange karriere instruerede han også en række spillefilm, bl.a. den første svenske lydfilm "Säg det i Toner" (1929) til musik af Jules Sylvain, som indebar tonefilmens gennembrud i Sverige. Han instruerede også 1930-31 i Joinville udenfor Paris, hvor Paramount producerede flersprogede film. Den interesse for sociale spørgsmål som grundlagdes i de tidlige år i Norrköping fortsatte i alderdommen, hvor han blev en aktiv forkæmper for skuespillernes rettigheder - især de som havde trukket sig tilbage og han arbejdede ihærdigt på stiftelsen af Höstsol. Edvin Adolphson var gift 1916-25 med skuespillerinden Margot de Chergé, 1927-32, med skuespillerinden Harriet Bosse (19-02-1878 - 02-11-1961), 1932-47 med den norske kunstnerinde Mildred Folkestad og fra 1952 med Ulla Balle-Jensen. Han er far til skuespillerinden Kristina Adolphson, sangeren Olle Adolphson, skuespillerinden Mia Adolphson, tv-producenten Kari Thomée og skuespillerinden Anna-Greta Adolphson (gift Beck-Friis). Han modtog Teaterförbundets De Wahlstipendium 1923, den kongelige medalje Litteris et artibus 1943, Teaterförbundets guldmedalje 1957, filmpris 1957 for bedste mandlige hovedrolle i "Sceningång" og Filmakademins "silverplakett" 1968. Derudover var han Ridder af Nordstjerneorden og Vasaorden, ligesom har modtog nogle udenlandske udmærkelser. Han udgav sine erindringer "Edvin Adolphson berättar om sitt liv med fru Thalia, fru Filmia och andra fruar" i 1972.